Helbredsrelateret egenomsorg, helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktionsniveau i kommunal hjerterehabilitering

En undersøgelse af udviklingen i helbredsrelateret egenomsorg (PAM) og helbredsrelateret livskvalitet (SF-12) og sammenhæng med fysisk funktionsniveau blandt borgere, der har deltaget i kommunal hjerterehabilitering.

I Skanderborg, Lemvig, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern kommune undersøges, i samarbejde med DEFACTUM, om borgere, der deltog i et kommunalt hjerterehabiliterings-forløb i perioden 1/9 2018 til 31/8 2023, opnåede forbedret helbredsrelateret egenomsorg og livskvalitet efter et afsluttet forløb, samt om der er en sammenhæng mellem niveauet af borgerens helbredsrelaterede egenomsorg og livskvalitet ved starten af forløbet og et forbedret fysisk funktionsniveau ved forløbets afslutning.

I de fire midtjyske kommuner monitoreres kvaliteten af hjerterehabiliteringen i databasen "HjerteKom" samtidig med, at der foretages en systematisk indsamling af Patient rapporterede oplysninger (PRO-data) vedrørende helbredsrelateret egenomsorg og livskvalitet i "MoEva". Dette gør det muligt at kombinere forskellige oplysninger vedrørende borgernes rehabiliteringstilbud, herunder borgernes baggrundsoplysninger og resultater af fysiske tests fra HjerteKom databasen, med borgernes PRO besvarelser i MoEva.  

DEFACTUM har bearbejdet data og gennemført analyserne med faglig sparring fra Skanderborg Kommune, Lemvig Kommune, Norddjurs Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune, og resultaterne er blevet formidlet på Klinisk Kvalitetskonference 2023.
Projektstatus Aktiv
Afslutning 2024

Projektleder

Projektmedarbejdere