IRF Behovsafdækning og strategiudvikling

Sundhedsstyrelsen (SST) har henvendt sig til DEFACTUM med ønske om bistand til afdækning af udfordringer på lægemiddelområdet i almen praksis. Med afsæt i afdækningen ønsker Sundhedsstyrelsen hjælp til udvikling af en strategi for, hvordan Sundhedsstyrelsen fremadrettet fremmer rationel farmakoterapi.

Opgaven er placeret hos Sundhedsstyrelsens enhed, IRF, der varetager en lang række opgaver med det overordnede formål at formidle uvildig lægemiddelinformation til almen praksis. IRFs opgaver omfatter blandt andet deltagelse i råd og udvalg, udgivelse af lægemiddelanbefalinger, ministerbetjening og samarbejde med en række centrale aktører inden for rationel farmakoterapi.

Opgaven har stor betydning, da almen praksis står for ordinationen af op mod 90% af al receptpligtig medicin og ofte fungerer som den primære tovholder og ansvarlige for patienternes samlede behandling. Almen praksis er derfor en central aktør ved opstart og afslutning af medicinsk behandling.

Opgaven har tre faser: 1) En udviklings- og designfase, 2) En behovsafdækning hvor centrale interessenter interviewes, 3) En strategiudviklingsfase hvor der på baggrund af en workshop identificeres strategier for IRFs fremadrettede arbejde. Den samlede opgave løses i perioden februar-april 2024.

Projektstatus Aktiv
Afslutning 2024

Projektleder

Projektmedarbejdere